Kirsten Hammann

Kirsten Hammann

EN DRÅBE I HAVET 2008

Mette er forfatter, og hendes næste bog skal handle om ulandene. Hun har ikke tid til at rejse, så hun får assistance af Stig fra organisationen Hjælp. Han giver hende gode råd og adgang til et hotel i det indre København.

Når man går ind på værelse 516, føles det, som om man kommer til Den Tredje Verden, og på den måde kan Mette både besøge nødlidende mennesker i Afrika og nå hjem til aftensmad.

Det viser sig dog, at det ikke er så let at bo i to verdener på én gang. Mettes mand synes hurtigt, hun har fået ulandene på hjernen, hun glemmer sin datter i børnehaven, og så begynder hun at få feberture og blackouts.

En dråbe i havet er en roman om de rige og de fattige, om at have og ikke have og om aldrig at kunne vide sig sikker på lykken.

ANMELDELSER

Jeg tager hatten af for Hammann, der endnu en gang har præsteret at suge læseren ind i et overbevisende fiktivt univers, der bliver siddende i kroppen længe efter.

Information - læs anmeldelse

Kirsten Hammann giver bekvemmelighedskulturen en ordentlig opsang i klukkende satirisk verdensomsejling.

Politiken - læs anmeldelse

Kirsten Hammann har skrevet en fremragende roman, som er virkeliggørelsen af Mettes roman om verdens uligheder, og som samtidig stiller spørgsmålet videre til den enkelte: Hvordan vil du være et godt menneske i dit eget liv og samtidig et mere verdensansvarligt menneske?

Berlingske Tidende - læs anmeldelse

Kirsten Hammanns nye roman er uundværlig for alle selvfede og almindelig fede danskere.

Ekstra-Bladet - læs anmeldelse